HEROLDEN 

både småkager og et par ”små skarpe” gik 
snakken lystigt. Der blev sunget julesange 
med klaverledsagelse og fortalt julehisto-
rie. Vi måtte passe tiden, for sædvanen tro 
var der bestilt bord på Egå Marina. 

Efter mange dages mørkt og regn-

fuldt vejr skinnede solen fra en skyfri him-
mel da vi i samlet trop vandrede langs 
stranden til den ventende frokost. 

Da alle var mætte og trætte gik 

turen hjemad igen, og vi ønskede hinanden 
en glædelig jul. Endnu engang Tak til El-
len for gæstfriheden. 

HW. 

Gildehal i 9. Gilde onsdag den 14. 

november. 

Vi havde denne aften gildehal med 

væbneroptagelse af Poul, som havde fået 
væbnerspørgsmålet: ”Hvordan kan du 
gøre tilværelsen gladere og lysere for an-
dre”? Pouls svar lød: ”Ved hjælp af musik 
og humor”. 

Herefter uddybede han på en per-

sonlig og varm måde dette svar. Ved efter-
gildehallen hyggede vi os med et dejligt 
traktement, snak og sangbøgerne i flittig 
brug under Victoria kyndige ledelse. 

Aftenen løb af sted. Vi skiltes med 

en forsikring om, at sådanne hyggelige 
aftener med sangbogen skulle vi have lidt 
flere af! 

En dejlig lys aften midt i novem-

bers mørke tristhed.  

Birgit 

 
Julestue i 9. Gilde den 5.12. Man 

må sige, der var god tilslutning, enhver 
som kunne gå og kravle var mødt op med 
godt humør. Det var væsentligt. Alle var 

indstillet på, om ikke en lødig aften, så da 
i hvert tilfælde en morsom af slagsen. 

Det ringeste er aldrig forberedelser-

ne i sådanne situationer, og alle var ind-
stillet på at give en hånd, selvom opgaver-
ne var rimeligt fordelte på forhånd. Arne 
frembragte af fordækte kasser den ene 
herlige ret efter den anden, og der blev 
taget godt for sig af retterne. Alligevel var 
der en del til overs, som man forhandlede 
om at sælge til den højest bydende, det 
endte nu vist med en fordeling eller gem-
men til magre tider. 

Spisningen tog nu ret lang tid, og 

på et tidspunkt fik en den gode ide, at vi 
måtte synge julesalmer, inden vi kunne gå 
videre. Vi startede med "Der er noget i 
luften", som siger meget til mange fra tid-
ligere tider. Jeg husker den selv fra Rønde 
kursus, hvor alle realister og gymnasiaster 
stod i aulaen og sang den 1. advents søn-
dag, mens vi tænkte på alle derhjemme, 
som dengang føltes langt borte, og jeg 
forstod, at andre havde tilsvarende minder 
med den, Efter at vi havde sunget en ræk-
ke salmer, ja, vi kunne næsten ikke slippe 
dem igen, spiste vi videre. På et tidspunkt 
læste Victoria en julehistorie fra handicap 
julehæftet, tiden fløj af sted. 

Til sidst kom nogen i tanker om, at 

vi også havde andet på programmet. Vores 
årlige pakke leg. Vi gik ind i et andet loka-
le, hvor bordene var dækkede med pakker, 
som vi selv havde haft med. Alle var fint 
pakket ind, og hvad der var deri var totalt 
kamufleret. 

Så begyndte kampen. Hvert bord 

var bevæbnet med en terning. Det drejede 
sig om at få en sekser, hvilket ikke var så 
let for nogle, som for andre. Men de heldi-
ge gramsede pakkerne til sig, mens andre 
sad uden. Da alle pakker var uddelt be-

15