HEROLDEN 

gildehallen – stræbe efter sandhed og ret-
færdighed og sprede lys og glæde omkring 
os. 

SGM fortalte at Sct. Georgs svær-

det ikke lå på højbordet, da man ikke bæ-
rer våben i kirken.  Sværdet er symbol på 
den kamp vi i vort gildeløfte lover at 
kæmpe mod det onde i os selv og for, 
hvad der efter vores overbevisning er ret 
og rigtigt. 

Efter vi havde sunget: Vær velkom-

men Herrens år, blev der tændt 3 små lys 
på højbordet. SGM Hanne Brissing tændte 
for Sct. Georgs Gildernes fortid og sagde: 
Der var engang - sådan begynder som 
bekendt alle eventyr - i det forrige århund-
rede – netop i år for 75 år siden inden for 
Spejderbevægelsen en divisionschef i Kø-
benhavns division, Erik Sjøqvist, der gjor-
de sig nogle tanker om det store arbejde, 
der fra førernes side blev ydet for at op-
drage og udvikle unge mennesker i spej-
derlovens ånd. Med afgang og fornyelse 
på 1500 spejdere om året, fik det ham til at 
tænke, hvad der mon blev af disse unge 
mennesker ude i livet? 

Det gjaldt derfor om at få fat i dem 

og få dem samlet i én stor forening, hvis 
formål skulle være i praksis at føre bevis 
om spejdertankens og spejderidealernes 
bærekraft ud i livet. Erik Sjøqvist, der 
hurtigt fik kaldenavnet ”Sjø”, allierede sig 
med to tidligere divisionschefer og der 
blev udarbejdet opråb og forslag til ved-
tægter, der dels blev offentliggjort i 
”Nordisk Spejdersport” og udsendt til alle 
de gamle spejdere, man kunne opspore. 

Der blev planlagt at holde et møde 

den 23. april 1933, men det var en søndag, 
så mødet blev udsat til mandag. Dagen 
blev imødeset med stor spænding, og glæ-
den var stor, da der mødte 350 ”gamle 

spejdere” op. Derefter gik det slag i slag, 
og der blev dannet mange laug og det før-
ste Københavns gilde blev dannet. 

Derefter blev navnet vedtaget og 

der blev vedtaget formålsparagraffer og 
senere blev der udarbejdet ritualer for op-
tagelse i gilderne. Det var en del af gilder-
nes historie, men hvordan ser det ud i dag? 

Det har SGK Elisabeth Møller, der 

tændte et lys for gildernes nutid, gjort sig 
nogle tanker om: ”Man kunne nævne man-
ge aspekter ved Sct: Georgsgildernes nu-
tid, men jeg vil kun lige berøre en enkelt 
ting nemlig venskab. Da jeg forleden dag 
skulle lave deltagerlisten til i aften, sad jeg 
jo med en masse navne og I fik alle hver 
især lige en tanke fra mig. 

Nogle navne kendte jeg slet ikke. 

Nå tænkte jeg, der kommer altså nye til, 
spændende hvad de er for personer. Andre 
navne var bekendte, men jeg kunne ikke 
sætte hoved på (og her i aften har jeg så 
set hoveder jeg ikke kunne sætte navn 
på!). Altså en del der kunne være interes-
sante at lære nærmere at kende. Men alli-
gevel var hovedparten af deltagerne kend-
te folk. 

Det var venner. Hvis vi sådan ser 

rundt på hinanden, så har vi kendt hinan-
den 10-20-30- ja sågar over 40 år, mange 
af os har også vores bedste venner inden 
for gilderne, og mange er rigtig nære ven-
ner. De venskaber er en stor del af gilder-
nes nutid. Det er her vi føler os trygge, det 
er her vi glædes sammen og får støtte af 
hinanden, hvis noget bliver svært. 

For at sætte hoveder – navn på dem 

I ikke kender, så vær aktiv i gilderne, del-
tag i møder og vær med til at løse de opga-
ver, gilderne indkalder til, (bare ved at 
blive stadsgildekansler har jeg fået mange 
nye venner i gilderne). Og for at bevare