HEROLDEN 

disse venskaber er det nødvendigt stadig at 
være nysgerrige, glade og positive og inte-
resserede over for hinanden. Både overfor 
de vi har kendt altid men også for fremti-
dige medlemmer af Sct. Georgsgilderne. 

Vi kan få rigtig meget brug for 

hinanden både privat men også fremover i 
gildet, så vi kan alle håbe på, at gilderne 
har en fremtid!” 

SGS Uffe Jørgensen tændte et lys 

for fremtid og sagde bl. a.: Jeg tændte lige 
før et lys for gildernes fremtid. Det håber 
jeg, at I ikke bare syntes var et tomt ritual. 
Jeg mener det er meget vigtigt, at alle vi 
gildebrødre ikke kun lever med minderne 
og i nuet, som der blev talt om før, men 
også forholder os til fremtiden. 

Selv om mange af os er blevet lidt 

grå i toppen, ja nogen har måske meget 
lidt tilbage af det grå, så kan og skal vi da 
stadigvæk udvikle os og følge med i sam-
fundet omkring os. Vi skal stadigvæk for-
søge at tage stilling i samfundsdebatten og 
forsøge at tage ansvar for os selv og vores 
liv. Vi skal også være villige til at være 
med til at gøre en forskel, at hjælpe andre 
og hjælpe til, hvor der er behov for det. 

Her kan gildelovens 10 bud vejlede 

os mod målene. Disse bud kender vi alle 
og vi læser dem endda højt for hinanden i 
hver eneste gildehal. Det vil også ske i 
aften. Kammeratskab og sammenhold er 
også en vigtig del af gildebevægelsen. Det 
opnår vi ved i videst muligt omfang at 
være sammen, at møde op til de forskelli-
ge aktiviteter på alle niveauer. Det være 
sig i gruppen, i gildet, i stadsgildet, ja også 
gerne på landsplan. 

For at kammeratskab og sammen-

hold skal udvikles endnu bedre, kan det 
være en rigtig god ide, at de mest aktive 
gildebrødre – bl.a. os, der er mødt op her i 

dag – er opmærksom på at agitere lidt over 
for mindre aktive gildebrødre om at være 
med. Det er ubetinget en fordel, at vi in-
den for gilderne i Århus kender hinanden 
og ikke er fremmede for hinanden. Der 
kan jo opstå en situation, hvor nogle gilder 
må slå sig sammen for at kunne videreføre 
det gildeliv, man gerne vil have. Så kan et 
bestående kammeratskab og sammenhold 
være en stor fordel. 

Gilderne har i år eksisteret i 75 år, 

og det må være enhver gildebrors forplig-
telse at prøve at medvirke til gildernes 
fortsatte beståen. Konstruktivt at være 
med i debatten om eventuelle tilpasninger. 
– Moderniseringer om man vil. – Jeg ved 
godt at det kan være svært for mange at 
ændre på det bestående. På det som man er 
blevet fortrolig med gennem mange år 
som gildebror og som man er glad for. 

Men hvis vi skal fastholde Sct. 

Georgs Gildernes livskraft, så skal der 
kontinuerligt nye gildebrødre ind, og ger-
ne nogle, der er noget yngre end os selv. 
Hvis det skal lykkes, må vi være villige til 
at se på, om der er noget hos os, der vil få 
dem til at fravælge gilderne. Det skal vel 
ikke være holdningen og manglende vilje 
til forandring/tilpasning hos os gamle gil-
debrødre, der får nye til at fortrække? 

Jeg ved at Landsgildet har meget 

fokus på dette. Det skal en ansvarlig ledel-
se selvfølgelig have. Debatten holdes hele 
tiden i gang og emnerne spænder vidt. F. 
eks. Aldersopdelte gilder, sprog og ind-
hold i gildehaller, ritualer og meget mere. 
Ved fortsat at være nærværende og aktive 
kan vi alle være med til at præge Sct. 
Georgs Gildernes Fremtid.” 

Hanne 

Brissing 

afsluttede 

”gildemestertalen” med følgende konklu-
sion. ”Da Sct. Gildet i 1983 kunne fejre 50